Selvbetjening

18-08-2015

Beredskabet på drikkevand virker

Onsdag den 12. aug. blev der registeret en enkelt E-coli bakterie i drikkevandet fra Aike Vandværk i Bramming, og DIN Forsyning overgik straks til beredskabsplanen.

Efter dialog med Esbjerg Kommune og embedslægen blev vandværket lukket ned, og herefter blev alle kunderne forsynet med drikkevand fra Bjøvlund vandværk.

Efter lukningen af Aike Vandværk har DIN Forsynings medarbejdere fejlsøgt, og har fundet fejlen: utætte fuger i rentvandstanken. De vil nu udbedret og vandværket bliver desinficeret og gennemskyllet, så al forurenet vand er udskiftet med frisk vand inden kunderne igen bliver koblet på.

Kunderne ikke berørte
Der er fuldkommen kontrol med situationen og ingen af vores kunder i Aike-området skal foretage sig noget. Fordi vi hurtigt lukkede vandværket ned har ingen kunder været berørte. Den ene E-coli bakterie, der er registreret, kan potentielt give kunderne gener i den mængde, men fordi der i Gl. Bramming kommune traditionelt har været et samarbejde vandværkerne imelllem, så de indbydes kan forsyne hinandens kunder, kunne vi hurtigt skifte om.

Vi lærer af det
Nu skal vi have ordnet fugerne i rentvandstanken, desinficeret vandværket og normaliseret driften. Herefter sætter vi os ned og evaluerer på det, så vi kan lære af det her. Vi har vores beredskab, fordi det er fødevarer vi producerer, og vi skal levere vand i højeste kvalitet.

Vent venligst...