Udbud hos DIN Forsyning

Vi gennemfører hvert år mange mindre konkurrenceudsættelser, licitationer og store EU-udbud. Det gør vi for at sikre, at vi har de nødvendige rammeaftaler, varer og tjenesteydelser til driften af vores produktionsanlæg og ledningsnet samt til den daglige administration.

DIN Forsyning er underlagt det klassiske udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og tilbudsloven, alt afhængig af til hvilken forsyningsgren udbuddene vedrører. De mindre konkurrenceudsættelser, licitationer og store EU-udbud sikrer, at tilstedeværelsen af varer og tjenesteydelser sker under kriteriet ”Det økonomisk mest fordelagtige tilbud”.

Indkøbsafdelingen er ansvarlig for rettidig gennemførelsen af udbud og øvrige konkurrenceudsættelser af rammeaftaler på køb af varer og tjenesteydelser.

Ved gennemførelse af udbud/licitationer ved bygge- og anlægsprojekter er det den enkelte projektleder, der er ansvarlig for udbud og/eller licitationer.

Har du spørgsmål til vores udbud, kan du kontakte os via udbud@dinforsyning.dk eller 7474 7545 mellem kl. 7 - 15.

Kommende og igangværende udbud

Nedenfor kan du finde en oversigt over de kommende og igangværende udbud. Vi forbeholder os ret til at ændre i dokumentet løbende og tager forbehold for eventuelle trykfejl, ændringer og lignende.

Kommende udbud vil blive annonceret via den elektroniske udbudsportal www.eu-supply.com 

Udbuddene er opdelt i varer og tjenesteydelser, ligesom der arbejdes på en løbende konkurrenceudsættelse af ”værktøj og/eller ekstern rådgivning og -ressourcer” til gennemførelse af tunge administrative opgaver i henhold til vores indkøbs- og udbudspolitik.


Del siden:
Vent venligst...