Selvbetjening

Affald for ejeren

Som sommerhusejer har du derfor mulighed for at vælge mellem tre ordninger:

  • Ugetømning
  • Sæsontømning
  • Centraltømning (udgår i efteråret 2024)

Du kan læse om de tre ordninger nedenfor. Priserne for ordninger finder du sammen med de øvrige priser for affald.

Nederst finder du vores sorteringsvejledninger til sommerhusområderne, som du er velkommen til at printe og have den i sommerhuset til hjælp for gæster.

Ugetømning

Affaldsbeholderen tømmes hver uge hele året. Det svarer selvfølgelig til ca. 52 tømninger pr. år.

Ugetømning skal tilgodese sommerhuse med høj benyttelse og meget udlejning, hvor hyppig afhentning af affald er vigtigt.

Sæsontømning

Der tømmes ca. 36 gange om året med flest tømninger i sommerhalvåret og ved højtider.

Sæsontømning tilgodeser sommerhuse med høj benyttelse og begrænset udlejning, hvor afhentning er vigtigt i højsæsonen.

Du finder en generel plan over, i hvilke uger vi tømmer her: 
 

Du kan selv danne en pdf med den specifikke tømningsdag ved at søge på sommerhusets adresse på løsningen MitAffald.

 

Centraltømning

Ved denne ordning skal sommerhusejere (eller deres gæster) selv transportere deres affald til centralt placerede opsamlingssteder (ved miljøstationer). Ordningen tilgodeser sommerhuse, der kun i meget begrænset omfang benyttes, og som ikke udlejes. Ved tilmelding til denne ordning skal affaldsbeholdere fjernes fra sommerhusgrunden.

Alle beholdere til indsamling af dagrenovation er placeret ved eksisterende miljøstationer. Du kan finde den nærmeste ved at indtaste sommerhusets adresse i søgefunktionen på siden med miljøstationer.
 

Ordningen udgår i efteråret 2024, da der her indføres en ny ordning. Læs mere her

Størrelse på skraldespande

Er du i tvivl om, hvilken størrelse skraldespand du har, kan du slå din adresse op via Mit Affald på selvbetjeningssiden, hvor du også kan bestille en anden størrelse. Priserne fremgår af prislisten.

I sommerområderne er der to størrelser at vælge imellem til restaffald. Er dit sommerhus beregnet til mere end 8 personer, skal du bestille flere skraldespande. De store firhjulede skraldespande bliver for tunge at køre med for skraldesmanden på grusvejene, og kan derfor ikke vælges i sommerhusområderne.

Vejledninger til sortering i sommerhusområder

Blåvand   Henne
Billede af en sorteringsvejledning til Blåvand   Billede af en sorteringsvejledning til Henne
     
Ho   Vejers Strand
Billede af en sorteringsvejledning til Ho   Billede af en sorteringsvejledning til Vejers
     

 

Vent venligst...
loading