Skraldespanden

Dagrenovation er det affald, der bliver tilbage, når du har sorteret fra til genbrug. Alle husstande i Varde Kommune skal være med i DIN Forsynings ordning for indsamling af dagrenovation.

Batterier og elektronik på låget

Kom af med dine batterier på en nem og miljørigtig måde.

Læg dine batterier og småt elektronik på affaldsbeholderens låg - så tager skraldemanden dine brugte batterier og udtjente elektronik med næste gang han tømmer din affaldsbeholder eller genbrugsspand.

Brug 4-liters klare poser – én til batterier og én til småt elektronik.

Knyt en knude og brug låget
Poserne lukkes med en knude og lægges på låget af affaldsbeholderen dagen inden eller samme dag, som affaldsbeholderen bliver tømt. 
Skraldemanden tager poserne med, når han alligevel tømmer affaldsbeholderen. For skraldemanden er det vigtigt, at posen er lukket med en knude, da batterierne og elektronikken ellers kan trille ud på jorden. 

Miljørigtig behandling
Når du afleverer småt elektronikaffald på låget af affaldsbeholderen, sørger vi for, at affaldet får den rigtige behandling. 

Hvad er småt elektronik?
Elektronik er ting, der bruger strøm enten fra stikkontakten, batterier eller anden strømkilde. Småt elektronik er elektronik, der kan være i en 4-liters pose.

Eksempler på småt elektronik kunne være cykellygter, lommelygter, mobiltelefoner, elektrisk legetøj, fotoapparater, fødselsdagskort med lyd, armbåndsure, elektriske tandbørster, diktafoner, Mp3-afspillere m.v. 

Sparepærer, LED-pærer og el-pærer er IKKE elektronik affald, men skal afleveres på genbrugspladsen eller supermiljøstationerne.

Find din rigtige størrelse skraldespand

Er du i tvivl om, hvilken størrelse beholder du har, kan du slå din adresse op via Mit Affald på selvbetjeningssiden, hvor du også kan bestille en anden størrelse og beskyttelsesposer til skraldespanden. Priserne fremgår af prislisten.

Der er fem beholderstørrelser at vælge imellem til restaffald, og en beholderstørrelse til genbrug.

Manglende tømning

Det er vigtigt, at du kontakter os via Mit affald med det samme du konstaterer, at din beholder ikke er tømt. På den måde kan vores renovatør hurtigst muligt rette op på fejlen. Vær opmærksom på, at melder du ikke ind til os inden tre arbejdsdage, kan vi ikke længere registrere den som glemt. Herefter har du mulighed for at købe en ekstra tømning eller en skarnbasse til en ekstra sæk. På nogle af vores miljøstationer har du også mulighed for at aflevere dagrenovation.

Hvorfor er beholderen ikke tømt?
Hvis skraldemanden ikke har tømt din affaldsbeholder eller genbrugsspand, og har afleveret en meddelelsesseddel enten på beholderen eller i postkassen, har der været et problem med tømningen. Det kan for eksempel være, at affaldsbeholderen har været overfyldt eller at en bil har holdt i vejen i indkørslen.

Hvis du har spørgsmål til sedlen, kan du ligeledes kontakte vores kundecenter.

Hvordan placerer jeg min skraldespand

Når du skal placere din skraldespand og genbrugsspand, er der nogle forhold, som du skal tage hensyn til. Forholdene skal sikre et godt arbejdsmiljø for skraldemanden og øge holdbarheden for affaldsbeholderen.

Det er Arbejdstilsynet, der fastsætter reglerne for, hvordan adgangsforholdene skal være for skraldemanden, og det er dit ansvar som grundejer at overholde reglerne. Kan du ikke overholde kravene til adgangsforholdene, så skal beholderen sættes frem til vejen inden kl. 6.00 på tømningsdagen.

Du kan læse mere om reglerne for placering af affaldsbeholdere i nedenstående vejledninger. Du kan også kontakte os, så vi kan få en snak om, hvordan du kan placere din affaldsbeholder bedst muligt.
 

Ekstra affald - Køb en Skarnbasse

Når du har ekstra affald i forbindelse med fest eller af andre årsager, kan du købe en ”Skarnbasse”, som giver dig lov til at sætte en ekstra sæk affald ved siden af din skraldespand. Så tager skraldemanden den med.

Sådan gør du:

- Fyld en almindelig affaldssæk med max. 10 kilo dagrenovation og sæt den ved skraldespanden. 
- Luk sækken og sæt Skarnbassen på - så tager skraldemanden din ekstra sæk med, næste gang han kommer.

Skarnbassen koster 37,50 kr. og kan købes i lokale butikker eller bestilles via vores selvbetjening.


Her kan du købe ”Skarnbassen”:

Alslev
Dagli Brugsen, Bredgade 32, Alslev

Ansager
Torvets Nærkøb, Torvet 11, Ansager
Dagli Brugsen, Stationsvej 1, Ansager

Blåvand
Dansommer Servicecenter, Blåvandvej 27, Blåvand
Dancenter, Blåvandvej 53, Blåvand
Feriekompagniet, Horns Bjerge 4, Blåvand
Sol & Strand og Dyrvigs, Blåvandvej 12, Blåvand

Esbjerg
DIN Forsyning, Ulvsundvej 1, 6715 Esbjerg N

Henne
Købmand Hansens Supermarked, Strandvejen 425, Henne Strand
Sol & Strand, Strandvejen 436, Henne Strand
Dancenter Henne, Strandvejen 444, Henne Strand

Horne
Dagli Brugsen, Hornelund 17, Horne

Houstrup
Schultz Feriehusudlejning, Houstrupvej 24, Houstrup

Janderup
Dagli Brugsen, Vesterled 30, Janderup

Nymindegab
Nymindegab Feriehusudlejning, Vesterhavsvej 322, Nymindegab

Næsbjerg
Dagli Brugsen, Hovedgaden 13, Næsbjerg

Nørre-Nebel
Novasol Dansommer A/S, Erhvervsparken 9, Nørre-Nebel
Superbrugsen, Bredgade 45, Nørre-Nebel

Outrup
Dagli’brugsen, Storegade 27, Outrup

Sig
Dagli Brugsen, Vardevej 33, Sig

Skovlund
Spar Skovlund, Hovedgaden 30, Skovlund

Tinghøj
Tinghøj Brugsforening, Stilbjergvej 53, Tinghøj

Tistrup
Dagli’ Brugsen, Torvet 3, Tistrup

Tofterup
Dagli Brugsen, Gl. Grindstedvej 1, Tofterup

Vejers Strand
Die Hyggelige Danen, Vejers Havvej 12, Vejers Strand
Raaschous Feriehusudlejning, Vejers Havvej 17, Vejers Strand

Vrøgum
Spar Vrøgum ApS, Filisøvej 2, Vrøgum

Ølgod
Super Brugsen, Torvet 20, Ølgod

 Indtast den affaldstype, du ønsker at komme af med

A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
R
S
T
U
V
W
Æ
Ø
Del siden:
Vent venligst...